Smertestillende medicin efter fedmeoperation

Generelle retningslinjer for smertestillende medicin:

– Brug den mindst mulige dosis i så kort tid som muligt

– Bland ikke alkohol med nogen form for smertestillende medicin

– Opbevar smertestillende medicin utilgængeligt for børn, det er bedst at låse det inde

– Opbevar altid smertestillende medicin i den originale emballage for at undgå forveksling

– Aflever morfinlignende smertestillende medicin på apoteket, når du ikke længere har brug for det. Omkring 5 % af dem, der aldrig har brugt morfinlignende smertestillende medicin før en operation, vil sandsynligvis stadig bruge det et år efter operationen. Risikoen for et sådant misbrug er meget lille, hvis disse stærke smertestillende midler anvendes i 5 dage eller mindre.

Smertestillende medicin i forbindelse med operationen og under indlæggelsen:

– Under operationen får du flere typer smertestillende medicin for at forebygge svære smerter, når du vågner. I de fleste tilfælde gives der stærk morfinlignende smertestillende medicin (Fentanyl) og inflammationsdæmpende medicin (Toradol). Under operationen anvendes der også lokalbedøvelse, som mindsker behovet for stærke smertestillende midler i de første timer efter operationen.

– Det er meget individuelt, hvor svære smerterne er i de første timer efter operationen. Sygeplejersker på opvågnings- og sengeafsnittet vurderer behovet for smertestillende medicin, som gives efter behov.

– Du får ordineret Panodil (paracetamol) i forbindelse med operationen. H

vis vi vurderer smerterne under indlæggelsen som svære, får du stærk (morfinlignende) smertestillende medicin med hjem til 1-2 dage. I de fleste tilfælde er dette tilstrækkeligt, og det hører til undtagelserne, at der udskrives stærkere smertestillende medicin.

– Det er normalt at føle smerte efter operationen. Formålet med smertebehandlingen er at mindske smerterne, så du nemt kan bevæge dig og trække vejret dybt.

Senere brug af smertestillende medicin hos personer, der har gennemgået en fedmeoperation

Panodil (paracetamol): Et godt førstevalg af smertestillende medicin, som også har en febernedsættende virkning. Skal anvendes med forsigtighed, hvis der foreligger en leversygdom. Kan forårsage leverskader, hvis det anvendes i for store mængder. Generelt frarådes voksne at bruge mere end 4.000 mg om dagen.

Traditionelle antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. ibuprofen, naproxen, voltaren), såkaldte NSAID-præparater: Har en betændelsesdæmpende og smertestillende virkning. Disse lægemidler kan anvendes i en kort periode, f.eks. ved menstruationssmerter eller hovedpine. Undgå at bruge dem i længere tid på grund af risikoen for bivirkninger. Almindelige bivirkninger er mavesår, som efterfølgende kan forårsage blødning eller hul på mave eller tarm, hvilket kræver behandling på hospitalet. Denne type antiinflammatoriske lægemidler er særligt risikabel efter en gastric bypass-operation, da der er en øget risiko for sår i sammensyningerne til tyndtarmen.

Nyere typer af antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. celebra eller arcoxia), såkaldte COX2-hæmmere: Denne type smertestillende medicin er mere velegnet, når langvarig brug er nødvendig, f.eks. ved kroniske smerter i bevægeapparatet. Forekomsten af mavesår er lavere end ved brug af NSAID-præparater.

Medicin mod nervesmerter (f.eks. Gabapentin) anvendes til smerter fra nerverne. Fedmeoperationer har ingen direkte indvirkning på brugen af disse smertestillende midler, og de kan derfor anvendes efter lægelig anbefaling, hvis det er relevant.

Morfinlignende smertestillende medicin (Tradolan, Oxynorm, Oxycontin, Parkodin m.fl.): Stærk smertestillende medicin med mange bivirkninger. Disse lægemidler bør kun anvendes ved meget svære smerter og kun i en kort periode. De vigtigste bivirkninger er kvalme, forstoppelse, hovedpine, svimmelhed, træthed, kløe, nedsat vejrtrækningsfrekvens eller vejrtrækningstrang. Der er stor risiko for afhængighed, misbrug og overdosering, som kan føre til døden på grund af nedsat vejrtrækningsfrekvens.