Slankekure virker ikke!

Der er et stort pres i samfundet for at holde sig slank, og det anses for, at en slank krop er et symbol på at være sund og smuk, mens det at være overvægtig forbindes med, at personen er udisciplineret og doven.

Disse høje krav fra samfundet bidrager til fedmefordomme. Den, der er fed, anses for at være doven, grådig og usund. Det er blevet påvist, at fedmefordomme har en negativ indvirkning på sundhed, adfærd og social adfærd hos personer, der er overvægtige. Samtidig bidrager fordommene til dårligt selvværd, depression, angst, mindre motion, følelsesmæssig spisning, og at personen ikke spiser foran andre, men derimod i smug. De, der oplever fedmefordomme, er længere om at søge hjælp, hvis noget er galt, oplever ensomhed, som fører til, at de trækker sig socialt tilbage, og har svært ved nye forhold.

Fordomme om vægt og troen på, at alle skal være slanke, kan fremme et negativt kropsbillede og utilfredshed med kroppen og dermed et usundt forhold til mad, såsom overspisning og bulimi. De, der oplever fordomme om deres vægt, har større sandsynlighed for at blive fede. Slankekure fører ikke til vægttab, men øger tværtimod sandsynligheden for vægtøgning og bidrager dermed til fedmeepidemien. Fedmeepidemien har varet i mere end tre årtier, og på trods af et stort antal slankekure og bøger er der begrænset udbytte.

De fleste af os ved, hvad  slankekure og diæter er. Mange børn stifter tidligt bekendtskab med, hvad en slankekur er, og det er almindeligt, at de får informationerne fra forældre, medier og reklamer. Pres fra medierne og samfundet om at være slank øger sandsynligheden for, at folk bliver utilfredse med deres kropsform og vægt, får et dårligere kropsbillede og forsøger at begrænse deres fødeindtag for at påvirke vægten. Det er dog blevet påvist, at personer, der begrænser deres fødeindtag, har en øget risiko for at få såkaldte overspisningsanfald og derved blive tungere, end de var før slankekuren. Der er også en øget risiko for spiseforstyrrelser, hvor slankekure er en stor risikofaktor. Fødebegrænsning øger ofte trangen til bestemte fødevarer, og derfor kan en slankekur have den modsatte effekt; personen spiser mere og tager på. Når én kur slår fejl, er der altid en ny, der lover, at nu vil alle endelig blive slanke. Faktum er, at de fleste af disse kure overhovedet ikke virker. Selvom der findes flere slankekure nu end nogensinde før, er overvægt og fedme meget mere udbredt end tidligere, og personen ender i en form for ond cirkel af slankekur og tilbagefald. Da en slankekur ikke er en tilstand, der varer evigt, kommer der altid et tidspunkt, hvor personen træder ud af den vej, som kuren har udstukket, og "falder i". Tilbagefaldet kan føre til stor utilfredshed, en følelse af nederlag og fiasko. Disse følelser fører i mange tilfælde til, at folk søger trøst i mad, hvilket igen forårsager vægtøgning, og ofte ender personen med at være tungere efter slankekuren, end før de startede.

Konsekvenser af slankekure inkluderer blandt andet:

• Stofskiftet i hvile mindskes

• Øget risiko for overspisningsanfald

• Irritabilitet og humørsvingninger

• Angst

• Depression

• Obsessioner

Forfatter:
Rut Eiríksdóttir, sygeplejerske

Du kan læse Ruts BS-projekt om de skadelige virkninger af slankekure her:
https://skemman.is/bitstream/1946/21655/1/RUTBS-20150526.pdf